Adresse
Odsherred Kommune
Rygcenteret
Sygehusvej 5, 2. sal
4500 Nykøbing Sj.
20 18 07 18 - mandag, onsdag og fredag 12.30-13.00.
Formål
Formålet med rygcenteret er ved hjælp af træning at fastholde borgerne i arbejde eller få disse hurtigt i arbejde igen. Hvis rygsmerterne ikke kan fjernes, hvilket de ikke altid kan, så er målet at gøre det muligt at leve et godt og aktivt liv på trods af smerterne.
Målgruppe
Målgruppen for Rygcenter Odsherred er borgere i Odsherred Kommune i den erhvervsaktive alder, som:
- gentagne gange er blevet korttidssygemeldt pga. rygsmerter
- er truet af flere sygemeldinger i fremtiden
- er generet af rygsmerter, men dog ikke nødvendigvis sygemeldt pga. de smerter
Du må som deltager ikke have været sygemeldt over et år, have søgt pension eller have en uafsluttet erstatningssag. For arbejdsskadesager gælder, at du kan deltage, blot du ikke er sygemeldt.
Gode danskkundskaber forudsættes.
Henvisning
Inden du kan blive optaget på Rygcenter Odsherred, skal du undersøges hos en speciallæge og gennemføre en samtale med en fysioterapeut og en psykolog.
Træning
Træningen sker 3 gange om ugen - den ene gang som selvtræning. Det er om onsdagen, der er selvtræning. Om onsdagen er der også samtale med en psykolog. Det er vigtigt, at du som deltager er motiveret i såvel den fysiske som den psykologiske del af programmet.
Holdstørrelse: 8 personer.
Der er åbent mandag-fredag 8.30-12.15.
Træningen foregår over 8 uger og består af konditionstræning, styrketræning og arbejdstræning samt undervising i bl.a. løfteteknik.
Du skal have gymnastiktøj og godt fodtøj for at deltage.
Ved sygdom skal du give besked til en af fysioterapeuterne. Udeblivelse uden afbud eller sygefravær mere end 2 gange betyder, at din deltagelse på holdet afbrydes. Er du syg, skal du have en sygemelding med fra din læge.
Psykologisk smertebehandling
Den psykologiske smertebehandling har som formål at gøre dig bedre i stand til at leve med dine smerter, bl.a. ved at tage et ansvar og få indflydelse på egen situation.
Opfølgning
Deltagerne indkaldes til opfølgende tests efter 3 og 6 måneder og efter 1 og 2 år.
Ovenstående på tryk
Vil du ha' ovenstående informationer på tryk, kan du downloade folderen Rygcenter Odsherred - et tilbud til borgere i Odsherred Kommune (PDF - 108 KB)