Ring 112
Er du kommet alvorligt til skade, så ring 112.
Er du syg?
Din egen læge
I dagligdagen skal du kontakte din egen læge ved mindre skader og mistanke/symptomer på sygdom. Du skal ringe først. Din læges telefonnummer står på dit sundhedskort/sygesikringsbevis - og på hjemmesiden www.sundhed.dk, hvor du også finder konsultationstiderne.
Lægevagt - 70 15 07 00
Hvis du får akut behov for lægehjælp uden for din egen læges åbningstid - dvs. mandag-fredag kl. 16.00-08.00, i weekender og på helligdage - kan du kontakte lægevagten på 70 15 07 00.
Din første kontakt med lægevagten er altid telefonisk. Husk at have personnummer klar, når du ringer.
Når du ringer, vil du komme til at tale med en læge. Vagtlægen kan rådgive dig telefonisk eller eventuelt henvise til en undersøgelse.
Du kan få besøg, hvis lægen skønner, at det er nødvendigt på grund af din tilstand. Oftest vil lægen dog bede dig om at komme i konsultation. Dér findes de bedste muligheder for at undersøge og behandle dig. Husk at medbringe dit sundhedskort (sygesikringsbevis).
Er du kommet til skade? -
Akuttelefonen 70 15 07 08
Kommer du til skade skal du ringe til Akuttelefonen. Her guider sygeplejersker døgnet rundt videre til den rigtige og hurtigste hjælp. Rigtig og hurtig hjælp afhænger helt af, hvilken slags skade, der er tale om.
Sygeplejersken vurderer, om det rigtige behandlingstilbud er hos din egen læge, vagtlægen, på et sygehus eller en skadeklinik. I telefonen kan sygeplejersker også oplyse om eventuel ventetid.
Akuttelefonen svarer hele døgnet. Du ikke møde op uden aftale. Du skal altid ringe først.
Har du akut brug for psykiatrisk hjælp
Ved akut psykisk sygdom kan du og dine pårørende hele døgnet henvende jer til en af regionens tre psykiatriske akutmodtagelser.
Her behøver I ikke at ringe først.
Roskilde
Poppelhus
Smedegade 10-16 st.
47 32 77 41
Slagelse
Fælledvej, Indgang 42 st.
58 55 93 03
Vordingborg
Færgegårdsvej 15
55 35 12 10